Hverdagen i klubben

På opslagstavlen er der vigtige informationer og invitationer, ugens madplan og planen for ugens aktiviteter. Der er altid voksne med i aktiviteterne.

Caféen er et socialt omdrejningspunkt i klubben. Et sted hvor mange af børnene starter eftermiddagen med at mødes med vennerne - hvor de ”finder” hinanden, orienterer sig på informationstavlen, krydser sig ind, booker tider til eks. Puderum, computer, disko m.fl. og aftaler hvad de skal lave. Vi har et stort billardbord og flere spil man kan benytte.

I baren kan man købe ”dagens ret” et sundt eftermiddagsmåltid samt juice, myslibar og frugt. Der kan max købes en juice og en myslibar dagligt pr barn. Vi sælger grov toast fra kl. 15.45–16.15 Max en pr. barn. Vi holder baren åbent for køb op til 45 min. efter de har fri – så vi kan bruge tiden på samvær med børnene.

Tilmelding til vores arrangementer:

Hvis man skal tilmelde sig til f.eks. fester eller hyggeaftner m.m. foregår det i baren. Her tilmelder barnet sig til arrangementerne og pengene bliver trukket fra deres konto. Det er også muligt at ringe til os og tilmelde dit barn, eller skrive til os på I-portalen.

Hvad kan man lave i de forskellige rum

Multirum: Bordtennisborde, Air hockey samt Improteater

Grotten: Spilkultur med mangeartede spil og særlig strategispil har vi tradition for. Vi bruger også rummet til lego og escaperoom.

Hubbabuba: Danserum med spejlvæg – udklædning, leg og hygge. 

Puderum: Leg og hygge

Hyggehjørnet: Sanserum med tæpper og massageting og selvfølgelig hygge. 

Computer og PlayStation rum: Spil med vennerne WR (virtuel reality spil). 

Sporten: Slå dig løs.

Værkstedet: Her er der mulighed for at udfolde din kreativitet. Vi sætter gerne temaer på ugeplanen, så der er mulighed for at fordybe sig. Det er også altid muligt at lave en fødselsdagsgave eller sysle med mindre opgaver.

Der er altid voksne som sætter en aktivitet i gang enten i sporten eller udendørs, eller andet.

Vi griber meget gerne børnenes ideer til aktiviteter, og man er altid velkommen til at komme med forslag og så søsætter vi gerne initiativerne.

Opskrivningsblanket til Idrættens fritids- Ungdomsklub

For at dit barn kan starte på fritidsklub/ungdomsklubben, skal du hente og udfylde en Opskrivningsblanketten.

Opskrivninglsblanketten

 

Udmeldelsesblanket