Mål- og indholdsbeskrivelse for Idrætten fritidshjem

 Angive hvilke aldersgruppe Fritidshjemmet omfatter

På Idrættens Fritidshjem har vi børn mellem 5 og 10 år. Børnene starter 1. maj det år, de starter i skole og stopper sidste dag i april i 3. klasse, hvorefter de starter i fritidsklub.

På idrætten bruger vi it systemet I-portalen. Systemet er kommunikativt værktøj til brug af ind/ud krydsning, samt sms og e-mail korrespondance forældre og personale imellem af praktisk karakter.

  • Hvordan Idrætten fritidshjem medvirker til at udmønte den sammenhængende børne og unge politik

Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber.

Børn og unge:

  • Have plads til at prøve sig selv af. Mulighed for at eksperimentere, både i hverdagslivets gøremål og i forhold til andre mennesker. Det giver børn og unge mulighed for at gøre deres egen erfaring i deres søgen efter identitet.
  • Forholde sig kritisk undersøgende til omverden. De skal også lære at give sig i kast med nye, ukendte opgaver –og de skal have plads til at lære af deres fejl på en tryg og konstruktiv måde.
  • Være en del af et eller flere fællesskaber, hvor barnets og den unges identitet bliver dannet i relationerne med andre.

Medarbejderne skal arbejde for, at alle børn og unge i hverdagen:

  • Får succesoplevelser, der underbygger deres selvværd og selvtillid. Det er en forudsætning for at bevare evnen til at lære.

 

Fokusområder som prioriteres særlig højt:

Demokrati og medborgerskab

Børn og unge skal være aktive deltagere i et demokrati, hvor vi ser forskellighed som en styrke.

Idrætten er et fritidshjem, hvor børnene bliver set, hørt og forstået.  

Der er en god ånd og kultur i huset, der afspejles i en respektfuld omgangstone, et nærværende- og anerkendende personale, som både skaber humor, lune og kærlige drillerier i en tryg atmosfære, og støtter og guider samt udfordrer børnene individuelt og i børnefællesskaberne, ved at gå foran, ved siden af og bagved barnet/børnene. Således at børnene føler tryghed, er aktive deltagere og oplever sig en del af fællesskabet, samt danner erfaringer gennem demokratiske processer i en medbestemmende og indflydelsesrig hverdag.

Kommunikation er det kit, der binder mennesker sammen. Et fælles sprog gør, at man kan blive set, hørt og forstået og dermed kan skabe kontakt. Sproget er et redskab til at tilegne sig viden om sin omverden, og sproget kan udtrykke følelser og bruges til at diskutere, forhandle, gå på kompromis, for derigennem at skabe mulighed for en positiv og konstruktiv omgangstone og samvær, hvor børnene øver sig i at lytte, forholde sig kritisk, vise respekt og forståelse og tage medansvar for hinanden.

Det betyder, at vi interesserer os for og er nysgerrige på det enkelte barn og børnefællesskaberne, vi er optagede af deres interesserer, og for de lege de har, så vi har et dybere kendskab til det enkelte barn- og børnefællesskabernes nærmeste udviklingszone. Dette kendskab anvendes konstruktivt når vi bl.a. intervenerer, når og hvis der er brug for voksenstøtte, ved uoverensstemmelser og i konfliktsituationer.

Vi holder børnemøder om de projekter vi iværksætter, hvor børnene har indflydelse og medbestemmelse og aktivt bidrager til fællesskabet. Vi holder børnemøder i mindre grupper, pige/drenge i årgangene, hvor man kan sige højt, hvis man er ked af det, eller har haft en dårlig eller en god oplevelse. Et rum til ærlighed, hvor alle voksne og børn ser, hører og forstår hinanden. Et rum til forskellighed, hvor børnene spejler sig i hinanden og giver fedback, råd og vejledning på hinandens oplevelser. Vi voksne skaber altid en tryg og tillidsfuld, samt anerkendende og respektfuld atmosfære.

Her på Idrætten har vi et ”body” system, hvilket betyder at to børn har et medansvar for, at et nystartet barn føler sig velkommen på Idrætten. De har til opgave at vise/lære barnet stedet at kende, hvad og hvor kan man lege, hvilke aktiviteter vi har, reglerne og kulturen på stedet m.m.

På idrætten laver vi både interne forløb for alle børn og eksterne forløb i lokalområdet, hvilket giver mulighed for fællesskab i det nære miljø. Vi laver OL – rollespil – udelivs uger-  turneringer m.m. Vi optræder med vores jule kor på Farum Bytorv, på plejehjem, ved indvilgelse af vores nye Rådhus m.m. Vi deltager i foreningsaktiviteter samt andelsforeningsaktiviteter (alle fritidshjem i Farum) med Mooncarløb, dag-lejr, fodturnering, 3. klassefest m.m. Vi øver børnene i, at de bedste resultater opnås ved, at se ud over sig selv, sørge for at alle kammerater klarer opgaverne og har en god oplevelse.

Idrætten summer af aktiviteter, der fremmer den sproglige og kommunikative udvikling. Hver dag bliver der sunget og spillet musik og leget med sproget, hvad enten det så er Henrik der spiller og synger på sin guitar med børnene eller Mikkel, der med Anders And stemme underholder. Der er højtlæsning når sørøverbogen kommer ned fra reolen og ofte snak og hygge omkring forskellige bøger i vores sofahjørne.

Vi opfordrer derfor også til, at børnene bruger sproget til at udtrykke deres følelser både i konfliktsituationer, hvis de er kede af det, sure, glade eller har andet på hjerte. Her forsøger vi at få dem til at fortælle hinanden hvad det er, der skaber konflikterne, så de på denne måde kan få en forståelse af hvorfor konflikterne opstår. Samtidig søger vi også som nærværende voksne at skabe rammerne for en ordentlig kommunikation, hvor børnene føler de har den tryghed det kræver at udtrykke sine følelser via sproget, der gør det til et sted man føler sig som en del af et fællesskab. Omgivelser der gør, at muligheden for at danne venskaber, blive udfordret og have medbestemmelse skal være tilstede.

Vi prøver, at lære børnene, at tillid og respektfuldhed er vigtige ingredienser i et sundt forhold til sin omverden, og dette gør vi blandt andet ved at give dem så stor medbestemmelse som vi ser muligt.

Det betyder, at vi med mellemrum holder børnemøder om de projekter vi iværksætter, hvor børnene kan være med til at bidrage til fællesskabet. Vi holder børne møder pige/drenge i årgangene så grupperne er små, hvor man højt kan sige hvis man er ked af det, eller har haft en dårlig eller en god oplevelse. Et rum til ærlighed, at vi alle voksne og børn ser, høre og forstår hinanden. Et rum hvor børnene giver hinanden fedback, råd og vejledning på hinandens oplevelser.

Vi laver samarbejdsorienteringsløb og OL, hvor vi søger at lære børnene, at de bedste resultater opnås ved, at se ud over sig selv, sørge for at alle kammerater klarer opgaverne og har en god oplevelse.

Når nye børn skal starte på idrætten, giver vi de ældre børn ansvaret for, at de nye føler sig velkomne, blandt andet ved vores body system, hvor hvert enkelt af de nye børn får en af børnene, der allerede går her, til at tage sig af dem og lærer dem omkring stedet, alle reglerne og hvordan man skal opføre sig osv.

Sprog er det kit, der binder mennesker sammen. Et fælles sprog gør, at man kan blive set, hørt og forstået og dermed skabe kontakt. Sproget er et redskab til at tilegne sig viden om sin omverden, og sproget kan udtrykke følelser og til at skabe en positiv og konstruktiv omgangstone.

Idrætten er et sted, der summer af aktiviteter, der fremmer den sproglige udvikling. Hver dag bliver der sunget og spillet musik og leget med sproget, hvad enten det så er Henrik der spiller og synger på sin guitar med børnene eller Mikkel, der med Anders And stemme underholder. Der er højtlæsning når sørøverbogen kommer ned fra reolen og ofte snak og hygge omkring forskellige bøger i vores sofahjørne.

Vi opfordrer derfor også til, at børnene bruger sproget til at udtrykke deres følelser både i konfliktsituationer, hvis de er kede af det, sure, glade eller har andet på hjerte. Her forsøger vi at få dem til at fortælle hinanden hvad det er, der skaber konflikterne, så de på denne måde kan få en forståelse af hvorfor konflikterne opstår. Samtidig søger vi også som nærværende voksne at skabe rammerne for en ordentlig kommunikation, hvor børnene føler de har den tryghed det kræver at udtrykke sine følelser via sproget.

På Idrætten laver vi musik og kor med børnene, til jul har vi lavet jul cd med musik som vi tit spiller og lytter og synger med på. Sproget og legene med ordene er en stor del her. Med vores kor tager vi ud og optræder på Farum Bytorv eller når vi bliver inviteret til plejecenter eller indvilgelse af vores nye Rådhus.

Læring og læringsmiljøer

Børn og unge skal være beviste om læring og opleve, at læring giver mening.

Uformel og formel læring, Ligegyldigt hvor man befinder sig, stifter man på den ene eller  

I den formelle læring, sættes aktiviteter i gang med det formål at motivere til kreativitet, samarbejde og oplevelser, for derigennem at opnå succesoplevelser der underbygger deres selvtillid og selvværd. Ved at udfordre og opmuntre ”til at prøve nyt” ud fra den enkeltes udviklingszone får børnene mulighed for at bruge deres kompetencer kreativt og undersøgende.

Den formelle læring sker hele tiden;

Hver dag spilles ”Dagens kamp” på fodbold banen. Børn og voksne spiller en fodbold kamp sammen. Her spilles med de regler, vi har på Idrætten, og det er altid en voksen der er dommer. Alle som har lyst, kan være med. De voksne sætter holdene, så alle bliver set og ikke valg på deres fodbold kompetencer. Ofte er der forældre med til dagens kamp.

Vi har endvidere meget ofte traditions fælleslege som ”Sit Down” i boldrummet, og ”stjæl fanen” på legepladsen, hvor voksne deltager.

I alrummet, er der altid gang i vores store spillebord, hvor der er voksne som sætter spil og udfordringer i gang. Med nye relationer for øje, skaber vi interessebasserede samvær med børn, som endnu ikke har opdaget hinanden.

I værkstedet eksperimenterer vi med former, farver, og forskellige materialer, processerne udvikler sig med idéer og muligheder skabes i den kreative proces. Børnene udfordres i at se muligheder, de afprøver og udvikler og inspireres af hinanden.

På Idrætten laver vi forskellige forløb for hele børnegruppen. F.eks. i vores OL-forløb, sætter vi fokus på at børnene skal lære at respektere og støtte hinanden. Aktivisterne er bygget op omkring opgaver, der kræver at alle på holdet gør deres bedste og hjælper hinanden på tværs af alder. Der bliver flittigt uddelt bonuspoint til ”bedste heppekor” og ”god kammeratlig opførsel” m.m.

Vi har mangeartede aktiviteter som rollespil, snitte værksted, julebagning, vores børnekor, der også laver CD med vores sange, div. Fester, restaurant dage, båldage m.m. Vi deltager aktivt i Andelsforeningens aktiviteter.

I den uformelle læring er legen en værdi i sig selv. Gennem legen kan fantasien frit udfolde sig, og børnene anvender og udvikler personlige-, sociale- og faglige kompetencer, der giver mulighed for øget selvforståelse.

Vi skaber læringsmiljøer i vores indretning af huset. Med fleksible og alsidige rum, har vi legeområder ude som inde, rum for fysisk udfoldelse samt sansemæssige og æstetiske oplevelsesmuligheder, hvilket stimulerer børnenes mentale og fysiske sundhed. Vi evaluer løbene vores læringsmiljøer.

Den uformelle læring sker hele tiden;

Venskaber plejes og nye relationer og venskaber opstår, legen er altid i højsædet.

Der rodes i jorden, der laves mudderkager, vandpytterne pjaskes der i, pludselig kommer der riddere som skal bekæmpes, hestene bliver sirligt ordnet, myrer soldaterne stillers an til kamp, far, mor og børn er i gang med aftensmaden, fordybelsen i legene vil ingen ende tage.

På vores terrasse har vi insekt glas & net, så børnene kan kigge nærmere på de ting de finder i naturen. Her har vi også blomsterkasser fyldt med krydderurter, tomater og blomster, som børnene kan se vokse for til sidst at blive brugt, som en del af vores mad. Vi har også en lang række af bøger om både dyr og planter, som børnene ofte sammen med de voksne, ivrigt ser i.

Maden på Idrætten prioriterer vi højt. Børnene er tit nysgerrige, spørger ind til de forskellige madvarers tilblivelse og hvor de kommer fra. Vi udfordrer smagsløgene, eksempel med et kål fad, mange typer af kål, blomkål blåt, hvidt og gult, spidskål hvid og rødt, grønkål, rosenkål, som børnene selv skærer af, i de stykker som de vil smage, eller det kunne være vi smager krydderurter, persille, purløg, dild, skovsyre, timian m.m. eller laver jordbær madder. Duften af nybagt brød, når børnene kommer fra skole, og nysgerrigheden vækkes. Buffet, hvor der hele dagen vil være mulighed for noget at spise og drikke. Der er ingen faste spisetider, så børnene må selv mærke efter i deres krop, hvornår de føler sig sultne, og derefter selv sørge for at få den mad de har behov for. Vi mener det er medvirkende til, at opbygge sunde madvaner hos børnene, der lærer at spise sundt, når kroppen har behov for det.

Den uformelle læring sker hele tiden, her beskrives lidt af den uformelle læring:

Jorden bliver der rodet i og lavet mudderkager af. Vandet bliver der pjasket i både om efteråret i vandpytter.

At vi voksne skaber rum for leg og uformel læring, når vi indretter vores hus. Vi gennemgår mindst en gang om året vores hus og ude arealer samlet og får snakket om hvordan huset og legeplads fungere, behov for nye tiltag og ændringer, som voksne og børn vil have gavn af.

På idrætten gør vi vores bedste for at skabe et sted hvor fantasien frit kan udfolde sig. Vi skaber gerne rammerne for at legen altid er i højsædet, både med og uden de voksne. Vi ser det som vigtigt for børnenes tilegnelse af evne for at kunne indgå i sociale legesammenhænge, at vi som voksne også kan møde dem i dette univers og lege med, men samtidig også kunne trække sig ud igen, når legens dynamik har gjort voksenrollen overflødig.

Det vigtigt for den mentale sundhed at have et godt forhold til sin krop. Det styrker barnets selvværd, giver overskud socialt. Ved at give børnene mulighed for at flytte deres grænser for, hvad de kan med deres krop, giver vi børnene gode betingelser for at udvikle sig. Vi skaber bevist rum for fysisk udfoldelse – både i indretning, aktiviteter og holdninger.

Fællesskab og inklusion

Børns og unges selvværd skal styrkes gennem inkluderende fællesskaber.

 

Idrætten er et stort fællesskab, med mange børnefællesskaber.

Alle børn skal have deltagelsesmuligheder i bæredygtige fællesskaber på Idrætten, for at opleve tilhørsforhold og knytte venskaber.

 

På Idrætten bliver børnene mødt af voksne der med hver sine særheder, personligheder og forskelligheder byder velkommen.

Vores forskelligheder børn som voksne, ser vi som en styrke og værner om.  

Det kræver noget at turde være sig selv. Vi arbejder bevidst med børnenes nærmeste udviklingszone indenfor personlige- og sociale kompetencer, så deres selvtillid og selvværd styrkes.

I dagligdagen er der mange episoder, hvor børn glider ud og ind af fællesskaber, hvilket ikke nødvendigvis er negativt. Det pædagogiske perspektiv består i at eliminere de forskellige eksklusionsmekanismer. Det er centralt, at vi får øje på de børn som er i vedvarende positioner, hvor det ikke lykkes at komme ind og blive anerkendt som ligeværdig deltager, fordi de ikke magter den kulturelle eller sociale kode, der giver adgang til børns fællesskaber.

Vi arbejder narrativt, for at kende børnenes perspektiver, så vi ved hvad der gør det muligt, for fællesskaber at åbne sig. Vi intervenerer barnets ressourcer ind i konteksten, for derigennem at skabe mulighed for inklusion i (lege)fællesskaber.

  • Sige fra og vide, hvad man har lyst til/kende sine behov
  • Bede om hjælp og udtrykke sine følelser
  • Glæde og more sig og bruge sin fantasi
  • Skifte perspektiv og kommunikere
  • Koncentrere og fordybe sig
  • Være vedholdende og have overblik
  • Ræsonnere og reflektere
  • Rumme og inkludere

 

Det kræver noget at turde være sig selv.

Først og fremmest et sted hvor man føler sig velkommen, og hvor man bliver taget vel imod, af voksne man kan lide, og hver især på den måde man føler sig bedst tilpas med.

På Idrætten forsøger vi at skabe et sted, hvor man er tryg ved sine omgivelser og de mennesker man vælger at knytte sig til.

Vi sætter en ære i, at de voksne ikke blot er voksne, men derimod, Mikkel, Mads, Frede, Jeanne, Kim og Henrik og Mathias der hver med vores særheder, personligheder og forskelligheder er med til at definere hvad idrætten er, nemlig et sted hvor man har lov til at være den man er.

At vi alle er forskellige og kan rumme forskelligt, i legen, på fodboldbanen, i forhandlingen om hvordan legen skal være, i danserummet. I fællesskabet med andre, er der stor forskel på hvordan vi ser os selv og egne handlinger, og de voksne hjælper men børnene skal have værktøjer til at udvikle sig til fællesskab og til at inkludere hinanden.

Vi opmuntrer børnene til selv at være individer og ikke blot følge flokken, men at selv tænke og danne sig en mening om tingene.

I dagligdagen på idrætten hører man ofte de voksne sige ”prøv nu selv, du kan godt”. Netop denne indstilling, at man skal prøve tingene selv og ikke blot regne med, at man får alting serveret, mener vi er medvirkende til at skabe en forståelse for sin omverden.

En sund udvikling af de personlige kompetencer og selvforståelse hænger efter vores mening også tæt sammen med, at vi som pædagogisk institution er med til at skabe rammerne for udfordringer og succesoplevelser, der passer til det enkelte barn, og dermed styrker selvværd og selvtillid. Som gør man har energi til fællesskabet og plads til at inkludere.

Samtidig søger vi at skabe rum for at børnene er trygge nok til at kunne sætte ord på sine følelser, specielt i konfliktsituationer, hvor vi hjælper dem til at løse dem via kommunikation.

Idrætten er et sted med mange forskellige arenaer, hvilket giver børnene mulighed for at udvikle de kompetencer det kræver dagligt at skulle afkode og kunne gebærde sig i de forskellige rum.

Som voksne har vi i denne sammenhæng et stort ansvar for at se og tolke børnenes reaktioner på de mange omstillinger de bliver udsat for, og handle derefter med hjælpsomhed og omsorg, så de kommer igennem disse faser på bedste vis.

En gang om året har vi drengeovernatning og pigeovernatning på Idrætten. Med disse overnatninger vil vi skabe en større samhørighed og styrke de sociale relationer i pigegruppen og i drengegruppen. Ofte ser vi i denne forbindelse, at der opstår og dannes nye venskaber.

Forældre og forældresamarbejde

Børn og unge skal opleve, at forældre og medarbejder indgår i et tillidsfuldt samarbejde med alle børn og unge.

På Idrætten har vi et tæt samarbejde med forældrene, mange af vores forældre henter deres børn i hverdagen, så daglig dialog og kendskab til hinanden er en stor del af vores hverdag med forældrene. Vi prioriterer tid til en snak, hvis en forældre har noget på hjertet. Som forældre er man altid velkommen til en kop kaffe eller te, og være en del af deres børns fritidshjemsliv. Dette nærvær og engement bidrager til stor opbakning og vilje til samvær ved vores tilbagevendende arrangementer, hvor vi inviterer familien – forældre, søskende, bedsteforældre og evt. tanter og onkler – til sommerfest, arbejdsdag, juleklip, bedsteforældredag m.m.   

Vi har et stort ansvar for, at se og tolke børnenes trivsel i deres hverdag, og at respondere herpå. Vi giver løbende feedback til forældrene på deres barns trivsel. I nogen situationer er der behov for at netværket omkring barnet samles for at støtte dets trivsel og udvikling. Vi arbejder således tæt sammen med forældre og skole m.m. så vi sammen kan afkode og handle sammen på barns trivsel.

Vi har vores forældre bestyrelse, som er vores sparring til Idrætten. Her har vi dialog omkring vores hverdag, hvordan forældrene oplever information, hjemmeside, første dag, kontakt med Idrætten, vores aktiviteter m.m.  En vigtigt dialog, som skaber åbenhed for fællesskab, ejerskab, tillid samt respekt mellem forældre og pædagoger.

Faglig indsats og sammenhæng

Børn og unge skal opleve, at skift og overgange i deres liv og hverdag er velforberedte, udfordrende og sammenhængende.

Idrætten har henover året besøg af dagplejen og børnehaver. Herudover kommer flere ugentligt og bruger vores faciliteter i formiddagstimerne.

I perioden op til forårsbørnenes start 1. maj har vi flere besøg fra børnehaverne med vores kommende børn. Vi opfordrer ligeledes vores forældre til at komme på besøg med barnet. Vi holder en informationsaften, hvor børn, forældre og personalet møder hinanden.

Vi har et tæt samarbejdet med Skolen omkring de nye børn. Børnehaverne sender overleverings papirer til Solvangskolen, de deles til det fritidshjem barnet skal gå på. Informationen giver os et indblik i barnet, så vi er forberedt på at møde barnet i dets nærmeste udviklingszone. Vi samarbejder ligeledes med forældre, skole, børnehaver og evt. andre faggrupper om det enkelte barn, hvis der er behov for en særlig indsats, så barnet bliver mødt med den rette pædagogiske indsats både i fritidshjems og skole.

Børnehaveklasserne fra Solvangskolen kommer på besøg efter 1. maj på fritidshjemmet, og hilser på forårs børnene. Børnene kommer på besøg på skolen, til rundvisning og til en skoledag inden sommerferien.

Sammen med skolen, danner vi børnehaveklasserne, med blik på at få harmoniske klasser, med alle de hensyn der nu skal tages.

Vores 3. klasser som starter i klub til 1. maj, har mulighed for, i løbet af foråret, at besøge Idrætten klub sammen med fritidshjemmets personale. Herefter har de mulighed for selv at gå frem og tilbage mellem fritidshjem og klub om eftermiddagen indtil 1, maj hvor de starter i klubben. Pædagogerne sikre at alle 3. klasser børn kommer flere gange på besøg i klubben, i løbet af marts og april måneder inden klub start 1, maj.

Fritidshjemmet overlevere til klubben, omkring de børn som skal starte 1. maj.

Dannelsesmuligheder for fremtiden

Forbereder barnet og den unge til at leve, handle og virke som et menneske i det, der bliver til fremtidens samfund. Fremtiden er ukendt og samfundet forandrer sig med stor hastighed. Kompetencer der sætter børn og unge i stand til at agere i denne foranderlighed er formuleret som 21 Skills, det 21. århundredes kompetencer: kollaboration, IT og læring, videns konstruktion, problemløsning og innovation, selvevaluering og kompetent kommunikation.

Sikre børn og unges muligheder for at få erfaringer med at deltage, at tage ansvar og at have betydning for fællesskaber og demokrati. De pædagogiske processer skal give rum for børn og undes nysgerrighed, kreativitet, virkelyst og vedholdenhed samt fejlmodighed, så børn og unge får erfaring med at håndtere modgang.

Alle børn og unge støttes i at blive til nogen i små og store fællesskaber.

Opskrivningsblanketten til Idrættens fritidshjem

For at dit barn kan starte på fritidshjemmet, skal du udfylde en indmeldelsblanketten og sende.

Opskrivningsblanketten

 

Udmeldelsblanket